Fra åpningshøytideligheten ved den store legekongressen i København, 10. august 1884. Mannen på talerstolen ser ut til å være kongressens president, Peter Ludwig Panum, 1820-1885. Sittende til høyre på bildet ses den danske kongen, Christian IX, 1818-1906. Illustrasjon fra "Illustreret Tidende". I utgaven som ble utgitt 17/10 1884 skriver "Janus" dette om åpningshøytideligheten i "Illustreret Tidende": "Om Søndagen fandt Kongressens Aabningshøjtidelighed sted. Kongefamiljen var til Stede, desuden alle mulige Notabiliteter. Etter en smuk Kantate holdt Prof. Panum Hovedtalen paa Fransk. Pesteur, Virchow og Sir James takkede paa deres Landsmænds Vegne for den gjæstfri Modtagelse. Ved Mødets Slutning valgtes ved Akklamasjon Prof. Panum til til Kongressens Præsident, og synlig overrasket ved den Ære, der blev ham til Del, oplæste han en smukt formuleret Tak herfor af sit Manuskript."

I august 1884 var København åstedet for en stor medisinsk kongress, som samlet de mest prominente medisinske vitenskapsmennene fra Europa og USA, med franskmannen Louis Pasteur i spissen. Kongressen satte sitt store preg på København i uken 10.-16. august 1884 og daglige, fyldige referater ble presentert i alle hovedstadsavisene. Også ”Illustreret Tidende” fulgte kongressen tett, og derfor finnes det heldigvis noen illustrasjoner fra de store begivenhetene under kongressen. 

Fra avisreferatet i "Nationaltidende" mandag aften 18. august vet vi at Malling-Hansen etter sitt foredrag delte ut ca 200 trykksaker på tysk, med tittelen "Tägliche Wägungen der 130 Zöglinge" med betegnelsen "Fragment II". Vi må vel også anta at selve foredraget ble holdt på tysk - da forsamlingen for en stor del besto av utenlandske leger. Malling-Hansen var ikke spesielt språkkyndig og behersket ikke engelsk. Ifølge avisreferatet skal "Fragment II" være mer omfattende enn selve foredraget, og det virker også rimelig, da det nok ville ta mer enn en time å lese det opp, samt forklare alle plansjene.

Foruten "Fragment II" finnes det også flere andre kilder til vår viten vedrørende omstendighetene rundt Malling-Hansens foredrag. Tre brev som berører saken er bevart og i tillegg et referat som sto på trykk i "Nationaltidende" to dager etter kongressens slutt - et referat som i realiteten var skrevet av Malling-Hansen selv, uten at det blir oppgitt i avisen. Det første av brevene er fra 9. august, altså dagen før kongressen åpnet, og er stilet til Harald Hirschsprung, som var president for den pediatriske seksjonen under kongressen. De to andre brevene er fra henholdsvis 18. og 20. august og er skrevet til Malling-Hansens gode venn, Edgar Collin, som bl. a. var journalist i "Nationaltidende".

Tittelbladet fra bokutgaven av Malling-Hansens foredrag ved kongressen i 1884. Dette eksemplaret har tilhørt en av Malling-Hansens døtre, Emma Mathiesen, 1869-1954. Copyright: Privat

Malling-Hansens brev fra 9/8 1884 til Harald Hirschsprung, som var president for den pediatriske seksjonen ved kongressen.

Fra dette brevet vet vi at det var Hirschsprung som oppfordret Malling-Hansen til å holde sitt foredrag ved kongressen. Men RMH ytrykker sitt sterke ønske om å få tale ved et av hovedmøtene i stedet for å kun tale for deltagerne av den pediatriske seksjonen. Copyright: Det Kongelige Bibliotek

Denne notisen sto på trykk i "Nationaltidende" den 14. august 1884, altså på torsdagen i kongressuken. Som det fremgår av notisen, var det på dette tidspunktet fremdeles meningen at RMH skulle holde foredraget kun for den pediatriske seksjonen - på lørdag 16. august kl. 10 i Universitetets Auditorium No 2 - på oppfordring, som det står skrevet. Copyright: Det Kongelige Bibliotek

Rasmus Malling-Hansen var ikke en mann som lot tilfeldighetene råde når det gjaldt å gjøre sine oppfinnelser og oppdagelser kjent. Selv etter dagens målestokk må han sies å være en meget dyktig markedsfører. Han forsto tidlig viktigheten av å ha gode kontakter innen pressen og han benyttet disse til fulle for å sørge for å få god presseomtale. Personlig mistenker jeg Malling-Hansen for ved et flertall tilfeller å "fore" journalistene med ferdigskrevne beskrivelser av f. eks. hans skrivekugle, slik at journalistenes arbeidet ble vesentlig lettet når de skulle skrive sine artikler. I "The illustrated Paris Exhibition", som ble utgitt i England i forbindelse med Verdensutstillingen i Paris, der Malling-Hansen deltok med sin skrivekugle, er f. eks. store deler av artikkelen om skrivekuglen mistenkelig lik den teksten Malling-Hansen hadde ferdigtrykket på sine raklamefoldere for skrivekuglen.

Og som vi skal se senere i denne artikkelen, sørget faktisk Malling-Hansen selv for at hans foredrag ved legekongressen ble referert og kom på trykk i "Nationaltidende"! Da ingen andre fant det for godt å referer ham, tok han saken i egne hender, og fikk til og med sitt referat på trykk som om det var redaksjonens egen omtale. 

Som det fremgår av Malling-Hansens brev til Harald Hirschsprung tok han ikke til takke med å bli avspist med et foredrag på kun 20 minutter og utelukkende for en mindre del av den store legekongressen. Av brevet fremgår det at han var meget bevisst på den store verdien av sine undersøkelser og maktet tydeligvis å overbevise kongress-ledelsen om det samme, for alt tyder på at det endte med at han fikk holde sitt foredrag for de aller mest prominente gjestene på selve avslutningsdagen i Universitets festsal, rett før kongressens president, Peter Ludvig Panum holdt sitt foredrag - omtrent som en "grand finale" for hele forsamlingen av verdens mest berømte medisinske forskere! Ikke dårlig for en enkel lærersønn fra Hunseby! Og at dette i det hele tatt kunne komme i stand, skyldtes altså i meget høy grad Malling-Hansens egen pågåenhet og store tro på verdien av sin forskning!

Slik lyder Malling-Hansens brev til Harald Hirschsprung:

     DET KONGELIGE                                                    DEN   9   AUGUST    1884.

 DØVSTUMME-INSTITUT

      I KJÖBENHAVN

DERES  VELBAARENHED

HR. PROFESSOR DR. MED. HIRSCHSPRUNG

     DERES VELVILLIGE MEDDELELSE I DAG OM AT MIN ”MEDDELELSE” MAASKE HELLERE BURDE VÄRE ET FOREDRAG I DE ALMINNELIGE MÖDER, NÖDER MIG TIL AT PRÖVE IGJEN PAA AT BESVÄRE DEM MED ET PAR LINIER.

     MINE UNDERSÖGELSER HAVE FÖRT TIL SAMLING OG TIL DELS TIL BEARBEIDELSE AF ET GANSKE BETYDELIG MATERIALE : - JEG HAR NU OVER 45000 HÖIDEMAAL, DER ER FORETAGET EN 17400 MASSEVEININGER HER PAA INSTITUTET OG EN 7000 PAA TRE ANDRE ANSTALTER, SAMT EN 6000 ENKELTVEININGER AF BÖRN, I ALT EN 30400 VEININGER. DETTE ER EN UALMINDELIG STOR OG EN FULDSTÄNDIG NY SAMLING, BAADE HVAD MASSEVEININGERNE OG DE DAGLIGE, JA FLERE GANGE DAGLIGE MAALINGER, SAMT DE GJENTAGNE ENKELTVEININGER ANGAAER. BELGISKE, ITALIENSKE OG AMERIKANSKE LÄGERS UNDERSÖGELSER AF BÖRNS HÖIDE OG VÄGT ERE BYGGEDE PAA KUN EEN ENESTE VEINING OG D°. MAALING AF HVERT ENKELT BARN.

     HOVEDRESULTATERNE, DER ERE UDDRAGNE OG TIL DELS ERE UDDRAGNE AF DENNE OPHOBNING ERE UTVIVLSOMT NYE FOR FYSIOLOGIEN OG VILLE TILLIGE AFGJORT FAAE BETYDELIG PRAKTISK VÄRDI.

     DET BLIVER MIG MER OG MER TYDELIG UNDER MIT ARBEIDE PAA ET FOREDRAG TIL DE 20 MINUTTER OG FOR EN SNÄVRERE KREDS, AT FRA FYSIOLOGERS OG LÄGERS SIDE MAA DET, JEG HAR AT SIGE ENTEN ERKLÄRES FOR AT VÄRE AF ALDELES FREMRAGENDE BETYDNING OG BÖR SAALEDES HOLDES FOR DEN STÖRST MULIG FORSAMLING AF LÄGER, ELLER OGSAA ER DET GRÄASELIGT VÄRDILÖST OG BÖR HELT UDELUKKES.

     JEG ER SELVFÖLGELIG NU SOM HIDTIL VILLIG TIL AT AFGIVE MIN MEDDELELSE I DERES SECTION, OG DET SAA MEGET MERE SOM JEG ER DEM HJERTELIG TAKNEMMELIG FOR, AT DE HAR GLÄDET MIG OG BEÄRET MIG OG MINE ARBEIDER MED DEN OPMÄRKSOMHED OG VELVILLIE AT OPFORDRE MIG TIL AT KOMME TIL KONGRESSEN; - MEN JEG SKULDE DOG TILLADE MIG AT HENSTILLE, OM DE SKULDE FINDE DET RETTEST AT TALE – OM MULIG – TIL PROFESSOR PANUM OM, HVORVIDT DER KUNDE GIVES MIG LEILIGHED TIL AT HOLDE ET FOREDRAG PAA EN HALV TIME VED DET SISTE ALMINDELIGE MÖDE.- PROFESSOR PANUM HAR VIST MIG OVERORDENTLIG MEGET VELVILLIE; MEN JEG ANTAGER, AT HAN ER SAA VÄLDIGT OPTAGET I DISSE DAGE, AT JEG IKKE TÖR ULEILIGE HAM MED EN SAADAN BREVLÄNGDE SOM DENNE. – NU VEL, - JEG VEED AT DE HR. PROFESSOR, VEL NOGET NÄR ER LIGE SAA STÄRKT OPTAGET; MEN DE VIL DOG NOK TILGIVE MIG MIT OVERFALD. - - - DIXI & LIB: ……

     N.B.- JEG GLEMTE VIST AT SIGE TYDELIG I DAG, AT JEG IKKE ER MEDLEM AF KONGRESSEN OG AT DETTE VAR GRUNDEN TIL AT JEG SPURGTE OM, HVORVIDT JEG KUNDE OVERVÄRE DE OMTALE FOREDRAG.

                                                                                 DERES ÄRBÖDIGSTE

                                                                                R. Malling-Hansen (med håndskrift)

Harald Hirschsprung, 1830-1916. Foto: Det Kongelige Bibliotek

Peter Ludvig Panum, 1820 – 1885. Foto: Det Kongelige Bibliotek

Peter Ludvig Panum (19. december 1820 – 2. maj 1885) var en dansk læge og fysiolog. Han tog lægeeksamen i 1848, men arbejdede allerede som medicinsk student med de frygtede koleraepidemier. Han blev belønnet med ridderkorset for sin indsats under den store koleraepedemi i Bandholm på Lolland i 1853. Han er endvidere kendt for sin forskning i sygdommen mæslinger i forbindelse med en epidemi på Færøerne. Fra 1853 var han professor i fysiologi i Kiel, inden han vendte tilbage til Københavns Universitet i 1864. Panum Instituttet er opkaldt efter Panum.

Harald Hirschsprung (1830-1916) er internasjonalt kjent fordi han oppdaget og beskrev en medfødt genetisk sykdom som fremdeles er kjent som Hirschsprungs sykdom. Hirschsprung var også koleralege i 1853, og tok medisinsk doktorgrad i 1861. Ble professor i 1877, og i 1892 dosent ved Universitetet. I 1884 var Hirschsprung president for den pediatriske seksjonen ved den internasjonale legekongressen i København.

Edgar Collin (1836-1906) var teateranmelder og journalist i bl. a. "Nationaltidende" og "Dagbladet". Han var dessuten en meget god venn av Malling-hansen og sannsynligvis medlem av den samme frimurerlosjen - han skrev i alle fall historien til RMHs losje "Zorobabel og Frederik til det Kronede Haab".

I likhet med hovedstadsavisene brakte Illustreret Tidende rikelig med artikler om legekongressen - skrevet ikke uten så rent lite ironi og humor. En gjennomgangsfigur i mange av artiklene var en oppdiktet figur kalt "Snobber", som åpenbart symboliserte den litt snobbete københavner, som ikke egentlig hadde særlig stor interesse for det faglige innholdet i foredragene, men som var mest opptatt av å få med seg middagene, festene og supéene.

Illustreret Tidende kunne blant annet melde at ved middagen etter åpningshøytideligheten ble 60 kuverter stående tomme på grunn av en misforståelse, men all drikken ble likevel konsumert! Men til det mer seriøse hørte også rikholdige presentasjoner av de mest kjente av de medisinske celebritetene, anført av Louis Pasteur, Rudolph Wirchov og Joseph Lister. Malling-Hansen korresponderte med Wirchov senere, og Wirchov skrev meget anerkjennende i tyske tidsskrifter om Malling-Hansens forskning.

Her i festsalen ved Universitetet i København holdt Malling-Hansen sitt foredrag

Over 200 tilhørere var til stede ved Malling-Hansens foredrag og de fikk etter foredraget utdelt en trykksak med enda mer omfattende materiale fra hans undersøkelser

Ikke dårlig for en lærersønn fra meget enkle kår i den danske landsbygden. Bildet er fra 1883, et år før legekongressen. Foto: Privat

Her følger så avisreferatet fra Malling-Hansens foredrag, slik det sto på trykk i "Nationaltidende" mandag aften den 18. august 1884. Referatet fremstår som om det er redaksjonens eget, men det er altså i realiteten forfattet av Malling-Hansens selv. Det må vel sies å være litt av en prestasjon, først ved egen innsats å skaffe seg innpass ved selve det store avslutningsmøtet ved kongressen med alle de største celebritetene til stede, for så i ettertid å forfatte omtalen av sitt eget foredrag og få det på trykk i en av de store hovedstadsavisene!

Om Børns Ernæring og Væxt.

     Pastor  M a l l i n g – H a n s e n , Forstander for det kongelige Døvstumme-Intitut, holdt sit Foredrag for Lægekongressen i Lørdags om Formiddagen. Uagtet der var Mødets sidste Dag, havde der samlet sig et stort Auditorium i Solennitetssalen. [1] Foredraget, der varte henved en Time, blev illustreret ved en halv Snes store Vægtavler, der viste Instituts-Elevernes Vægtsvingninger i over 2 Aar igjennem, ligesom ogsaa Svingninger i Børnenes Høidevæxt. Der paavistes først, hvorledes der vel i mange Lande var blevet anstillet vidtgaaende og omhyggelige Undersøgelser angaaende Næringsmidlernes Indvirkning paa det menneskelige Legeme med Hensyn til Vækst og Kraft-Udvikling, men at der ved disse Undersøgelser var den meget væsentlige Mangel, at Virkningerne af Bespisningen kun var iagttaget paa et Par Børn ad Gangen og kun nogle enkelte Dage ad Gangen. Der maatte forlanges lange Iagttagelser og Iagttagelser af et betydeligt Antal Børn, om Fysiologiens Resultater skulde staa til Troende. Foredragsholderen havde nu iagttaget 130 Børns Vægtsvingninger daglig i over 700 Dage, hans Veininger foretages tillige i tre andre Anstalter. Den foreløbige Bearbeidelse af dette rige Materiale havde ført til flere hidtil ukjendte Resultater. Kun nogle af Hovedresultaterne kunde blive forelagt Kongressen.

–Det paavistes saa hvorledes den gængse Antagelse, at et hvert antal Børns Vægtsvingninger et Aar igjennem kunde fremstilles ved en lige, skraat opstigende Linie, langtfra var rigtig; at der i Aarets Løb gjorde sig en Mængde Inskydelser gjældende, der havde en ensartet Indvirkning paa samtlige Børns Vækst, at disse Svingninger navnlig stode i Forbindelse med betydelige Temperaturforandringer, at det allerede med nogen Sikkerhed kunde paavises, at et Aar, i hvilket der kun indtraf faa pludselige og store Temperaturforandringer, var særdeles heldigt for den opvoksende Slægts Hælseudvikling.

Foredraget paaviste tre tydelig forskjellige Vækstperioder i hvert Aar. I den sidste Del af Foraaret og i de første to Maaneder af Sommeren aftage Børn betydelig i Vægt. Den Periode, i hvilken den betydeligste og hurtigste Vægtforøkelse intref, stragte sig fra Midten eller Slutningen af Juli til ind i November, efter hvilken Tid Væksten, for saa vidt den gav sig tilkjende i Vægtforøgelse, foregik med stor Langsomhed og med mange Standsninger og flere Vægttab, som kunde strække sig igjenem flere Uger. Foredragsholderen paaviste ved en Vægttavle, hvorledes Veininger med en Maaneds Mellemrum af et Antal Børn kunde føre til Resultater, der vare stik modsatte de sande, at saadanne Veininger, der vare aldeles upaalidelige, vildledende og altsaa skadelige, endnu foretages af Læger baade i Tyskland og Frankrig og rimeligvis alle Steder.

Foredraget gik saa over til at omtale Børnenes Madlyst-Svingninger, [2] der ligeledes godtgjordes at være fælles for alle Børnene; de havde alle havt en meget ringe Madlyst iaar i Begyndelse af Januar. Madlysten havde dernæst været i Stigning nogle Maaneder igjennem indtil i Midten af Marts, da den naaede sit Maximum baade for Drenges og Pigers Vedkommende, derefter var Madlysten en Ugestid i betydelig Aftagende, steg saa lidt igjen, men aftog snart gjennem forskjellige Afsatser indtil henimod Ferien i Begyndelsen af Juli iaar. Drengene spiste gjennemgaaende en Femtedel mere en Pigerne, medens disse ikke des mindre tiltoge meget mere i Vægt end Drengene i den behandlede Tid. Endelig Omtaltes, hvorledes de daglige Veininger saaledes havde ført til, at men nu med fuld Sikkerhed kunde paavise, at et nyt Spisereglement, der var bygget paa Videnskabens nuværende Resultater ikke i fjerneste Maade havde haft bedre Indflydelse paa Børnenes Legemsudvikling end det forkastede gamle. Det var en farlig Vildfarelse, om man troede at kunne slutte fra Næringsmidlernes Indvirkning paa Omsætningerne i det menneskelige Legeme nogle faa Dage igjennem til de samme Næringsmidlers Indvirkning for længere Tid.

Foredraget sluttede med Henvisning til, at det indvundne Materiale havde en Værdi af over 200.000 Enkeltveininger og med Opfordring til, at man i andre Lande vilde optage samme Slags Undersøgelser.

     Efter et meget livligt Bifald fra Tilhørernes Side udtalte Ærespresidenten, Professor 

R a u c h f u s s [3] fra St. Petersburg, at han var vis paa, at han talte I alle Tilhørernes Navn, naar han nu bevidnede sin Tak for de høist interessante og nye Oplysninger, som Foredraget indeholdt, at der ingensinde før var bleven foretaget saa omfattende Undersøgelser I den angivne Retning, og at Masseveiningerne, der tillod saadanne daglige Veininger, var noget paafaldende nyt. Professoren mente, at det endnu var umuligt at bedømme Sagens Rækkevidde, men at de oplysende Resultater vare af en saadan Beskaffenhed, at de alvorlig opfordrede til disse omfattende Arbeiders Fortsættelse og Udvidelse til andre Forsøgsstationer. Han mente at burde opfordre Forsamlingen til endnu en Gang at tilkjendegive Pastor Malling-Hansen sin Taknemlighed for det ualmindelig omfattende og interessante Arbeide, han havde leveret. Forsamlingen sluttede sig med livlig Haandklap til denne Opfordring.

     Derefter udtalte Ærespresidenten, Professor  J a c o b y [4] fra New York, at det glædede ham meget, at den høit ansete Professor Rauchfuss havde talt, thi et Arbeide som det foreliggende maatte ikke forbigaas med Taushed. Han var i et og alt enig med sin ærede Kollega, men maatte dog bemerke, at Børns Vægtforøgelse ikke alltid burde sættes lig med Sundhed og Kraft. Pastor  M a l l i n g – H a n s e n  takkede de Herrer Ærespresidenterne og Forsamlingen og paaviste under Henvisning til nogle af Udtalelserne i Foredraget, at han var i fuldkommen Overensstemmelse med Hr. Professor Jacoby. Efter Mødets Slutning uddeltes et Par Hundrede Pjecer til Forsamlingen, hvori Pastor Malling-Hansen gjorde Rede for andre Resultater af sine Undersøgelser.

Fotnoter:

[1] SA: Bedre kjent som festsalen ved Universitetet i København.

[2] SA: Hvordan kunne så Malling-Hansen uttale seg så sikkert om barnas matlyst? Mye tyder på at han veide dem før og etter at de hadde spist middagsmat, slik at han helt nøyaktig kunne fastslå hvor mye mat de hadde inntatt.

[3] SA: Professor Karl Andreyevitch Rauchfuss, 1835-1915, meget betydningsfull pediatrisk professor fra St. Petersburg. Han fikk opprettet flere barnehospitaler i Russland og grunnla Det pediatriske Selskap i St. Petersburg og den Russiske Helsekomite for kvinner og barn.

[4] SA: Professor Abraham Jacobi, 1830-1919, regnes som den amerikanske pediatriens far. Han hadde en enorm betydning for barns helse, og en følge av hans arbeid var at det ble opprettet barneavdelinger ved stort sett alle de store sykehusene i USA. Han var en forkjemper for at all melk skulle kokes før den ble gitt til barn, og det sies at hans innsats på dette område reddet et så stort antall barn at kun oppdagelsen av penicilinen har hatt like stor betydning. Forsket spesielt på barns ernæring og forfattet et betydelig antall vitenskapelige arbeider. Grunnla American Pediatric Society i 1888 og var også president for the American Medical Assosiation.

Over: Professor Karl Andreyevitch Rauchfuss, 1835-1915

Til høyre:  Professor Abraham Jacobi, 1830-1919

En av de mange plansjene fra "Fragment II" - Figur 3 som viser pikene og guttenes vektutvikling gjennom noen måneder i 1884. Copyright: Privat

Orginalartikkelen fra Nationaltidende, mandag aften den 18. august 1884. Det må ha vært et meget fortrolig tillitsforhold mellom Malling-Hansen og journalisten Edgar Collin, når Malling-Hansen kunne sende ham en artikkel om sitt eget foredrag og få det inn som redaksjonelt stoff i avisen allerede samme aften! Malling-Hansen var likevel ikke helt fornøyd, for i et brev noen dager senere bebreider han Collin for at han ikke hadde lest nøye gjennom artikkelen før den kom på trykk slik at han kunne forhindret at et ord ble gjentatt unødig mange ganger.

Senere samme dag som Malling-Hansen hadde talt, holdt kongressens president, Peter Panum sitt foredrag, sannsynligvis for den samme forsamlingen - i og med at hans foredrag også fant sted i Universitetets festsal - bare litt senere på dagen. Det er meget interessant å lese Panums foredrag, for hans tema var ikke ulikt Malling-Hansens. Han refererte til sine undersøkelser i sykehus, anstalter og fengsler vedrørende matrasjoner og næringsinnholdet i maten. Panum omtalte også et forsøk han hadde fått gjøre på Døvstummeinstituttet, og det er mye som tyder på at det var ham som initierte de undersøkelsene som Malling-Hansen senere ble så berømt for. Panum fortalte nemlig at han hadde foretatt undersøkelser av bespisningsreglementet ved Instituttet og foreslått visse endringer for at elevene skulle få et mer balansert kosthold - endringer som Malling-Hansen hadde fått iverksatt. Veininger av elevene i ukene etter at det nye bespisningsreglementet ble innført, viste en tydelig vektøkning hos elevene.

     Panum trakk ikke noen entydige konklusjoner av dette, men henviste i sitt foredrag til Malling-Hansens foredrag, holdt tidligere på dagen. En liten detalj å merke seg, er at Panum kunne fortelle at Malling-Hansen hadde holdt sitt foredrag i avdelingen for barnesykdommer, men det må sannsynligvis skyldes at han hadde levert et referat av sitt foredrag til avisredaksjonen i "Nationaltidende" før det ble klart at Malling-Hansen skulle tale i et av de alminnelige møtene. 

     Men det interessante med Panums opplysninger er at Malling-Hansens undersøkelser avslørte at det neppe kunne være endringen av kostholdet som hadde forårsaket elevenes vektøkning, slik det kanskje kunne være nærliggende å slutte, men derimot at elevene var inne i en av vektøkningsperiodene på det tidspunktet undersøkelsene ble iverksatt, og at de uansett bespisningsreglement ville ha økt i vekt i ukene etter omleggingen. Dette viser med stor tydelighet hvor lett det kan være å trekke helt gale konklusjoner, når man mangler den nødvendige detaljkunnskap om årsakssammenhengene.

     En pussig detalj i Panums foredrag, var forøvrig at han hevdet at datidens kunnskap om riktig og balansert kosthold hadde ført til langt større omtanke for at husdyr fikk et ernæringsmessig riktig sammensatt kosthold enn hva tilfelle var for de menneskene samfunnet hadde ansvaret for i sine institusjoner.

Her følger to utdrag fra avisreferatet om Panums foredrag:

Nationaltidende, søndag 17. august 1884

Lægekongressen

     Det almindelige Møde igaar, der tillige var Kongressens Slutningsmøde, samlede efterhaanden en talrik Skare, Damer og Herrer, og paa Pladserne nærmest Præsidentbordet saas samtlige Kongressens Herrer, saasom  P a s t e u r,  P a g e t,  

W i r c h o w,  V e r n e u i l,  A c l a n d,  C r o c q [1] med flere.

     Kl 3 ½ indtog Professor  H i s  fra Leipzig Pladsen som Præsident for Mødet og gav straks Ordet til Professor  P a n u m, der derefter holdt nedenstaaende Foredrag:

A n g a a e n d e  U n d e r s ø g e l s e n  v e d r ø r e n d e  S u n d e s  o g 

S y g e s  R a t i o n e r  a f  M a d,  s æ r l i g  i  H o s p i t a l e r, S t i f t e l s e r  o g 

F æ n g s l e r  i  d e  f o r s k j e l l i g e  L a n d e.

     Undersøgelserne angaaende Næringsmidlernes kemiske Sammensætning og de fysiologiske Virkninger af de Stoffer, hvoraf de ere sammensatte, have uden Tvivl været til Nytte for adskillige Mennesker i de Byer og Lande, hvor man har gjort Forsøg med deres Anvendelse i Praxis, men disse Forsøg have hidindtil været alt for spredte, og det er i Sandhed forbausende, at alle disse Undersøgelser have havt en uendelig større Indflydelse paa den rationelle Ernæring af Dyrene end af Menneskene.

Et stykke ut i sitt foredrag, henviser Panum til sine undersøkelser på Døvstummeinstituttet:

     Det være mig endnu tilladt at meddele et ret interessant Resultat, som jeg er kommen til ved Undersøgelse af Forpleiningen paa Døvstumme-Institutet. Det gjennemsnitlige Forbrug af Albuminstoffer[2], Fedt og Kuldhydrater i Løbet af en Uge svarede her godt til den fysiologiske Norm. Dog var der forholdsvis temmelig lidt af Albuminstoffer, og Fordelingen paa de forskjellige Dage var saa uensartet, at Fedtet var langt overveiende i den ene Halvdel af Ugen, medens Albuminstofferne havde et stort Overtag i den anden Halvdel. Intitutets Direktør, Hr.  M a l l i n g – H a n s e n, var imødekommende nok til at følge mine Raad med Hensyn til en Reform, som blev iværksat nesten uden nogen Forøgelse af Udgifterne; Udfaldet blev at disse Børn og unge Mennesker toge ganske usædvanlig meget til i Vægt i løbet af en hel Række Uger. Dette Resultat har en ganske særlig Interesse ved det Forhold, hvori det staar til de vigtige Oplysninger, som Hr. Malling-Hansen har givet i Sektionen for Børnesygdomme.

Fotnoter:

[1] SA: Dette dreier seg sannsynligvis om den belgiske medisineren Jean B. Crocq. Det hefter seg stor usikkerhet til hans nøyaktige fødsels- og dødsår, men noen kilder oppgir at han levde fra 1859-1925. Det har ikke vært lett å finne særlig mange opplysninger om han, men han har i hvert fall fått en sykdom oppkalt etter seg; Crocq Disease. 

[2] SA: Albuminstoffer=proteiner

Louis Pasteur, 1822-1895, fransk kjemiker og bakteriolog, kanskje den aller største berømtheten som var til stede. Ved legekongressen gjorde han rede for sine siste undersøkelser vedrørende hundegalskap.

Sir James Paget, 1814-1899, kirurg og kirurgisk forfatter, i mange år tilknyttet Bartholomeushospitalet i London.

Rudolf Ludwig Virchow, 1821-1902, omtalt som patologiens far og grunnleggeren av faget sosialmedisin.

Dr. Aristide Verneuil, 1823-1895, professor i patologisk kirurgi ved det medisinske fakultet i Paris.

Sir Henry Wentworth Acland, 1815-1900, professor i medisin, også kjent for sitt engasjement for offentlige helsespørsmål.

Wilhelm His Sr, 1831-1904, sveitsisk fysiker bosatt i Tyskland, var president for avslutningsmøtet.

Nationaltidende brukte nesten en hel side av søndagsnummeret 17. august 1884 til å presentere kongresspresident Panums foredrag. Ovenstående er et utsnitt av innledningen til foredraget. Copyright: Det Kongelige Bibliotek

Avsnittet i Panums foredrag som omhandler Døvstummeinstituttet og Malling-Hansen. Copyright: Det Kongelige Bibliotek

Rett etter kongressens slutt skrev Malling-Hansen to brev til sin gode venn, journalist i Nationaltidende, Edgar Collin. Det første brevet er datert 18. august, og det er i dette brevet Malling-Hansen ber om at Collin henvender seg til sin redaktør og ber om at Malling-Hansens referat av sitt eget foredrag skal innsettes i Nationaltidende som redaksjonelt stoff, noe vennen Collin (og hans redaktør) imøtekommer - allerede samme kveld kunne referatet leses i avisen.

Dette brevet er håndskrevet, og det er nesten utrolig at mottagerne av Malling-Hansens håndskrevne brev klarte å tyde hans håndskrift - den var ofte preget av å være skrevet i all hast, uten tanke på lesbarheten. Vi som har transkribert samtlige kjente brev fra Malling-Hansens hånd, Christian Barnholdt, Jørgen Malling Christensen og undertegnede, har bare med de største anstrengelser klart å tyde hans "kråketær" i fellesskap, og ofte har det tatt oss flere dager med hodebry og "riven i håret" for å tyde enkelte nesten komplett uleselige ord.

Det er bevart et større antall brev til Edgar Collin, og når Malling-Hansen skrev til ham som venn og fortrolig, er brevene håndskrevnr og ofte meget humoristiske og direkte, mens når brevene var skrevet i  mer offisielt ærend, var de skrevet på skrivekuglen og var meget korrekte og høytidelige i formen. (Som en kuriositet kan vi vel også nevne at vi mistenker den godeste Malling-Hansen for å ha hygget seg med (minst) et glass rødvin eller to på kveldstid, for de håndskrevne brevene bærer ofte preg av at penneføreren kan ha vært i en lettere animert tilstand. Oss imellom kaller vi gjerne disse brevene for "rødvinsbrevene".)

Men her er brevet fra 18. august i sin helhet:

      DET KONGELIGE

 DØVSTUMME-INSTITUT

      I KJØBENHAVN

18/8 84

                                                      Kjäre  Hr. Ed: Collin !

     Skrivekuglen bedes overgivet til mit Bud, skal hurtigst blive sat istand – og anbefales paa det aller aller indtrængendiske til daglig Brug [1]

     Bedes Vedlagte overgivet til Hr. Redakteuren en Chef Hjorth-Lorentsen.

     Jeg drister mig til at haabe, at naar han ser, at mit Foredrag indeholdt helt andre Sager end de, som han tidligere saa velvilligt optog i Bladet – saa vil han vistnok glæde mig – og forhaabentlig sine Læsere – ved at optage vedlagte Referat som om det kom fra Bladet selv – for Expl fra Dig, Kjære Ven.  Jeg er endogsaa saa fræk, at bilde mig ind, at da det efter mit Foredrag blev fra kompetentere Side og med fuld Tilslutning fra den lærde, talrige Forsamling erklæret, at Arbeiderne have høist interessante og nye og Resulaterne nye osv - saa, da der dog endelig en Gang blev leveret noget fuldstændigt Nyt ved Congressen, saa maatte dette ogsaa finde Vei til ”Nationaltidende”. Det kommer jo nok i Bladet iaften?

Be –Beeeee! [2]

                                                                                            Venligste Hilsen

                                                                                              Din hengivne

                                                                                           R. Malling Hansen

Fotnoter:

[1] SA: Edgar Collin er tydeligvis innehaver av en skrivekugle.

[2] SA: Hva Malling-Hansen mener med dette (Be –Beeeee!) er ikke så lett å vite. Kanskje en spøk mellom venner?

Malling-Hansens brev til Edgar Collin fra 18 august 1884. Vedlagt brevet var referatet fra Malling-Hansens foredrag ved Legekongressen, sannsynligvis skrevet med skrivekugle. Copyright: Det Kongelige Bibliotek

Det siste brevet vi kjenner fra Malling-Hansen i forbindelse med legekongressen i 1884, skrev han til Edgar Collin den 20. august. Her takker han for at hans referat ble tatt inn i Nationaltidende den 18., men bebreider vennen Collin for at han ikke leste gjennom referatet, og oppdaget at Malling-Hansen hadde brukt ordet "omfattende" hele tre ganger da han refererte ærespresident Karl Rauchfuss' rosende omtale av hans foredrag.

Dette brevet er skrevet på skrivekuglen og er således meget lett å lese, og det skyldes kanskje at størstedelen av brevet er en meget humoristisk skildring av en taler ved avslutningsfesten i National, som ble arrangert på kongressens siste dag - beregnet på å trykkes i avisen. Her åpenbarer Malling-Hansen en meget godt utviklet observasjonsevne med sans for de pikante detaljer, og evne til å formulere seg både humoristisk og satirisk. I tillegg til å kunne fremstå som en meget seriøs vitenskapelig forsker, hadde Malling-Hansen også en meget fargerik personlighet som kom til uttrykk i mere private sammenhenger! Han tilbyr igjen avisen å bruke hans skriverier i en eller annen sammenheng, men dessverre vet vi ikke om Nationaltidende valgte å benytte hans skildring.

Slik lyder brevet:

K  J  Ö  B  E  N  H  A  V  N     DEN 20 AUG. 1884

KJÄRE  BR.. EDG:  C  O  L  L  I  N.

     MANGE SLAGS TAK TIL DIG OG BLADET;  MEN DU KUNDE GJERNE HAVE GJORT DIG DEN VENLIGE ULEILIGHED AT GJENNEMLÄSE MIT SNAK, FÖR DET GIK I TRYKKEN; SAA VILDE MAASKE DEN ENE AF DE TRE HÄSLIGE SMAADJÄVLE I PROF: RAUCHFUSS’S KRITIK NEMLIG DE TRE GJENTAGNE – ”OMFATTENDE”  være forsvundet.

     DIN MASKINE ER I ARBEIDE, MEN DET VIL VARE EN OTTE DAGE, FÖR DEN BLIVER FÄRDIG, DA DER SKAL LAVES EN TO – 3 FORBEDRINGER VED DEN.

     JEG TÄNKER, AT DER I DERES ÄREDE BLAD KOMMER EN EFTERSLÄT ANGAAENDE CONGRESSEN, NAVNLIG LIDT DADLENDE KRITIK OVENPAA ALLE LOVPRISNINGERNE. KUNDE SAA IKKE DE ELLER ANDRE HOS DEM FINDE BRUG FOR NOGET AF FÖLGENDE BEMÄRKNINGER, SELVFÖLGELIGT UDEN  MIT NAVN OG I EN HVILKENSOMHELST ANDEN  KRITIKFORBINDELSE, SOM DE MAATTE FINDE PASSENDE.

     JEG VIL TAGE ET FAST UDGANGSPUNKT. -  VED FESTEN I NATIONAL TRAADTE EFTER EN PÄN STUDENTERKVARTET EN PERSON MED UROLIGE SKRIDT OG LIDT DOLKE-AGTIGE KROPSVINGLINGER HEN TIL KANTEN AF SCENEN. ”HVAD MON DEN OPVARTER SKAL? ” SIGER JEG TIL MIN NABO. ”ER DE GAL? – OPVARTER; BEVARES! DET ER JO GENGERALSEKRETÄREN, DER VEL SKAL HOLDE EN TALE”. AH!  SAA-AA!” OG JEG LAVER MIG SAA TIL AT SEE OG HÖRE. JA JEG FIK SEET, MEN DER VAR INTET AT HÖRE UDEN ET ENESTE FRANSK ORD, SOM /UBEGRIBELIGT HVORLEDES/ HITTEDE VEI TIL MINE ÖREN. OG DET DER VAR AT SEE, VAR MILDEST TALT HÄSLIGT, OG SKULDE KUN GIVE EN RINGE FORESTILLING TIL UDLÄNDIGE OM DE DANSKES YDRE DANNELSE OG ANSTAND SAALEDES SOM DEN SLAAR UD HOS SPIDSERNE I DEN DANNEDE VERDEN ELLER I ALT FALD I DEN LÄRDE Do. – PERSONEN TRÄKKER FUMLENDE ET STYKKE PAPIR OP AF LOMMEN, FOLDER DET FUMLE-FAMLENDE OP, STIKKER HÖIRE HAANDS FIRE FINGRE I BUXSELOMMEN, HÄVER PAPIRET I VENSTRE HAAND OP TIL ÖJNENE, BEGYNDER AT SMAASNAKKE TIL DE ALLERNÄRMESTE OP AF PAPIRET, GJÖR AFVEXLENDE EN KNÄKDINGLING MED KROPPEN TIL DEN ENE SIDE OG SAA ET DINGLE-KNÄK TIL DEN ANDEN SIDE OSV.  – HVORFOR I ALVERDEN SKULLE EN SAADAN SMULE TALE IKKE KUNDE LÄRES UDENAD, DERSOM MAN IKKE ER FOR FORNEM LIGEGYLDIG, HVORFOR I AL VERDEN SKULDE DEN DOG IKKE KUNDE FREMSIGES MED DOG BLOT ET MINNIMUM AF AFSTAND, OG HVORFOR I AL VERDEN HAR MAN DOG IKKE GJORT SIG DEN GANSKE LILLE BITTE SMULE ULEILIGHED AT PRÖVE, HVORMEGEN RÖST, OG HVOR MEGEN ULEILIGHED I RETNING AF LANGSOM OPLÄSNING, DER HÖRER TIL FOR AT HÖRES OVER HELE VEDKOMMENDE LOKALE. – DER ER NÄPPE EN ENESTE, NAAR HAN DA IKKE ER PAA ET LANGT FREMSKREDET STANDPUNKT AF LUNGEDAARLIGHED, DER IKKE VILDE KUNNE TALE TILSTRÄKKELIGT HÖJT OG OG TYDELIGT I LOKALER SOM INDUSTRIFESTSALEN – UNIVERSITETETS Do. NATIONAL OSV. MENINGEN ER DOG VEL,  AT DET DER SKAL SIGES / OM FORLADELSE : LÄSES OP / SKAL KUNNE HÖRES AF ALLE I VEDKOMMENDE LOKALE OG SKAL BIDRAGE SIT TIL FESTSTEMNING  OG SAMMENHOLD. DET SELVSAMME GJÄLDER OM MASSER AF FOREDRAGENE I CONGRESDAGENE: - DEN MEST IRRITERENDE FORNEMME ELLER DUMME MANGEL PÅ BRUG AF STEMME SAMMEN MED – UNDERTIDEN DE BESYNDERLIGSTE FREMTONINGER I KROPSTILLINGER OG BEVÄGELSER. HER ER JO SELVFÖLGELIG IKKE FORDRING OM DECLAMATION OG MIMISK-PLASTISKE STILLINGER, SLIGT VILDE LÖSE UD I EN ANDEN YDERLIGHED, MEN BLOT DETTE: TAL TYDELIGT, STAAE MANERLIGT !

     VIL DU BRUGE NOGET HERAF, SAA VÄRSENARTIG; JEG TROER AT DET /SELVFÖLGELIG UDEN AT SÄTTE Generalsekretær LANGE I GABESTOKKEN/ VILDE FOR EN ANDEN GANGS SKYLD, VÄRE NYTTIGT, OM VOR CONGRES & FEST-VERDEN FIK LIDT IND AF EN LIGNENDE FORMANINGSDOSIS.  VENLIGSTE HILSEN FRA

                                               DIN   HENGIVNE

Jeg tror virkelig, at der bør skrives lidt i år i lignende Retning i Bladene, ellers bliver det snart fornemt og fint (i Danmark) at snakke indenfor Tænderne og sekundere med Opvarten og Manerer.

Malling-Hansens brev til Edgar Collin 20 august 1884. Videre undersøkelser vil kunne avsløre om Malling-Hansens satire ble anvendt i avisen. Copyright: Det Kongelige Bibliotek

Her har deltagerne ved kongressen nettopp inntatt et festmåltid på Hotel d'Angleterre. Illustrasjon fra Illustreret Tidende

Kongen gav en soupé på Kristiansborg slott til ære for kongressen den 15. august. Illustrasjon fra Illustreret Tidende

Det ble også spilt opp til dans ved avslutningsfesten på National. Muligens svingte Malling-Hansen seg også i dansen med sin kone, Anna? Det ville ikke forundre meg, for Malling-Hansen var en meget livsglad mann, som med stor glede deltok i alle former for livsbejaende festligheter! Illustrasjon fra Illustreret Tidende